Lydhealing - Klangmassage
Fredfyldt og afslappende massage helt ned på celleplan.
Fredfyldt og afslappende massage helt ned på celleplan.
OPLEV DEN HARMONISERENDE
Din krop består af ca 70% vand. Vand er naturlig ledende for lydens vibrationer, der sætter både kroppens væv og væsker i blide svingninger.
Dette giver en både dyb og afspændende virkning, og virker som en indvendig massage.
Oplev fysisk som mentalt velvære, som frekvenserne forplanter sig i din krop, og skaber en afslappet tilstand, der fremmer kroppens egne helbredende kræfter.
ER
FORSTIL
- Større ro og velvære.
- Forbedret søvn.
- Et afbalanceret nervesystem.
- Balance og harmoni i krop og sind.
- Løst op for spændinger; mentale som fysiske.
- Healing af fysiske som psykiske skader.
- Slippe af med kroniske smerter, hovedpine og menstrationssmerter.
- Forbedre opmærksomhed og koncentration.
- Mentalt overskud.
- Styrket immunforsvar.
Massage på celleplan, en fredfyldt og afslappende form for behandling. I klangmassage kombineres lyden og vibrationerne fra klangskålene, og du oplever lydbølgers harmoniserende virkning på kroppen og sindet. Klangmassage er en forholdsvis ny behandlingsform, som vinder mere og mere frem både i udlandet og herhjemme.
Klangskåle og syngeskåle placeres både på og omkring dig, og de harmoniserende vibrationer sættes i gang med lette tap på skålene. Frekvenserne forplanter sig i din krop, og skaber fysisk som mentalt velvære. Når kroppen bringes i en afslappet tilstand, fremmer det kroppens egne helbredende kræfter.
Klangmassage foregår liggende på behandlerbriks.
LYDHEALING MED
Lydhealing med stemmegafler arbejder med vores krops elektriske system i sin helhed - både de elektriske strømme, der løber gennem vores krop, og det magnetiske energifelt, der omgiver den.
Brug af lyd frekvenserne fra stemmegafler er en kraftfuld lydterapi, der balancerer og bringer kroppen tilbage til Homeostase; kroppens naturlige tilstand af balance imellem alle de kropssystemer, der er nødvendige for, at kroppen kan overleve og fungere korrekt.
Alle dele af kroppen, helt ned på celleniveau, har deres egen frekvens. Ved at aktivere specifikke frekvenser sættes der, via resonans, en helende proces i gang i cellerne. Processen genskaber balance i cellerne og i kroppen som helhed.
Lydhealing med stemmegafler foregår liggende på behandlerbriks.
Et lydbad er som en form for bad hvor kroppen bades i lyd og vibrationer, som strømmer igennem dig og henover dig.
Et lydbad er nok den mest afslappende behandling du kan opnå med fokus på dyb afspænding. Et Lydbad kan være en personlig fokuseret oplevelse (med eller uden kropskontakt med skålene) eller en gruppe oplevelse (uden kropskontakt).
Lydbad foregår liggende på tyk måtte på gulvet.
HVORDAN
Alle behandlinger med lyd- og energihealing er baseret på de samme principper, og tager udgangspunkt i kroppens anatomi herunder; muskler, led, bindevæv, immunforsvar, nervesystem, såvel som vores elektromagnetiske energifelt, energibaner (medianer og nadier) og chakra.
Lydhealing virker på både det fysiske-, psykiske-, mentale, spirituelle- og elektromagnetiske plan. Kroppen og alle celler i kroppen har deres egen frekvens. Skålene/stemmegaflerne der benyttes til lydhealing slås an og deres lydfrekvenser/vibrationer bevæger sig helt ned på celleniveau og via resonans, re-kalibreres kroppens celler, så kroppens egen selvhealings proces sættes i gang, en detox kan finde sted og balance genoprettes.
Størstedelen af vores krop består af væske og vand. Vand er naturlig ledende for både lyd og vibrationer, og sætter både kroppens væv og væsker i blide svingninger. Dette har en både dyb og afspændende virkning, og er med til at mindske og opløse fysiske, psykiske og følelsesmæssige ubalancer og blokeringer.
HVIS
DU
Læs under de enkelte behandlings typer, for at finde den behandling der er den rigtige for dig lige nu. Dette kan dog også benyttes som et udgangspunkt, da vi altid har mulighed for at tilpasse forløbet specifikt til dig, og ud fra dine ønsker og behov, at kombinere en eller flere dele for det bedst mulige resultat.
Uanset hvilken behandling du vælger, vil behandlingen kunne bringe krop, nervesystem og sind i ro og balance samt støtte kroppen og sindets healingsproces. Når dette sker, kan det føles som spændinger i kroppen frigives, du slapper mere af, eventuelle symptomer mindskes eller forsvinder og din vejrtrækning føles mere fri.
Alle behandlinger foregår fuldt påklædt, liggende på en briks eller på en måtte på gulvet. Hvis det ønskes, kan behandlingen også udføres siddende. Puder, bolsters, tæppe og øjenpude anvendes for at skabe øget afslapning og velvære.
Lydhealing med syngeskåle benytter metalskåle som slås an så de "synger" og vibrerer. De frekvenser og vibrationer skålene skaber, indeholder flere toner og overtoner, der virker beroligende og afslappende på: hjernen, sindet, muskler, led, bindevæv og organer.
Frekvenserne bevæger sig som ringe i vandet, længere og længere ud, og helt ind i kroppen, så påvirkningen sker helt ned på celle niveau. Frekvenserne skader resonans i kroppen, og re-kalibrere kroppens celler, så kroppens egen selvhealings proces sættes i gang, en detox kan finde sted og balance genoprettes.
Selve processen er med til at styrke immunforsvaret og berolige hjernen og sindet, så større livslyst, energi og mental styrke etableres.
Syngeskåle er et kraftfuldt redskab til at forebygge og behandle; traumer, fysiske spændinger/smerter og mentalt stress.
I lydhealing med Tuning Forks benyttes stemmegafler nøje afstemt til specielle områder af kroppen. Brug af stemmegafler er bl.a. kendt fra medicinsk diagnosticering, hvor de bl.a. benyttes til at lokalisere brud på knogler, og indenfor den musiske verden til at stemme instrumenter.
Alle dele af kroppen, helt ned på celleniveau, har deres egen frekvens. Ved at aktivere specifikke frekvenser sættes, via resonans, en helende proces i gang i specifikke celler. Processen genskaber balance i cellerne og i kroppen som helhed.
Specifikke stemmegafler aktiveres, og disse føres rundt om og hen over kroppen. Ved modstand eller turbulens i energierne, som kan lokaliseres som ændringer i stemmegaflens over- og undertoner, holdes/aktiveres stemmegaflen samme sted i længere tid. Efter et stykke tid, begynder kroppen naturlige intelligens at re-kalibrere og tune sig selv til frekvensen. Når dette sker, kan det føles som spændinger i kroppen frigives, du slapper mere af, eventuelle symptomer mindskes eller forsvinder og din vejrtrækning føles mere fri.
Lydbad, lydhealing og klangmassage kan benyttes hvornår som helst, som støtte til stress, sygdom og andre udfordringer, og som et forebyggende redskab. Det vil sige, at du til enhver tid vil have gavn af at opleve; større ro, glæde, mindre spændinger, større rummelighed og mindre smerte og stress.
Der er en dobbelt gevinst ved behandlingerne, for ud over at arbejde med de udfordringer du har lige nu, så træner du ved gentagende behandlinger dit nervesystemet til at opleve hvad det vil sige at være fuldstændig afslappet. Det betyder at du fremover selv vil kunne genskabe denne følelse, når du gerne vil slappe fuldstændig af.
Det er forskelligt fra person til person hvor mange behandler der skal til, for at fjerne og lette årsagen til et givent problem. Nogen kan nøjes med 1 behandling, men ofte er 3 på hinanden følgende behandlinger et godt sted at starte for at opnå varig virkning.
Mange bruger lydhealing proaktivt som en del af deres løbende selvpleje, og tager en behandling hver 1 eller 3 måned, hvor de re-kalibrere sig selv, på samme måde som vi laver en oprydning og opdatering af vores computer, når den er begyndt at køre lidt trægt.
Lydhealing er et fantastisk værktøj til at bringe dig selv tilbage til din egen kerne af styrke og ro.
Klangmassage og healing med tuning forks foregår liggende på behandlerbriks. Jeg benytter; tæpper, øjenpuder, puder og bolsters til at skabe det mest optimale set up for afslapning og nydelse. Så du kan slappe fuldstændigt af under behandlingen, og opnå det bedste mulige resultat.
Behandlingen foregår fuldt påklædt, og indledes med en kort samtale om din nuværende livssituation og behov.
Du vil opleve en dyb ro og føle dig fuldstændig afslappet efter en behandling.
I timerne efter behandlingen, kan du opleve en større indre varme og træthed, der hurtigt går over igen, og som er en reaktion på at kroppen nu arbejder.
Som kroppens egen healing proces aktiveres, starter en healing og detox proces, som er meget forskellig fra person til person. Det kan sommetider resultere i, at symptomerne i første omgang bliver værre, hvilket er et tegn på healing. De fleste oplever dog kun milde symptomer, som træthed, let muskelømhed og måske øget følelsesudbrud.
Du kan opleve at komme i kontakt med undertrykte følelser, det er i sig selv et tegn på, at du nu har mulighed for at bearbejde og slippe disse følelser. I de situationer, er jeg der for at støtte og tage hånd om dig, så du kan tage de første skridt i denne healing proces. Jeg har tavshedspligt omkring alt hvad der dukker op under dine behandlinger, og har mange værktøjer (åndedrætsøvelser, yoga, meditation mv) som vi kan inddrage.
Lydhealing baserer sig primært på brug af syngeskåle og stemmegafler. Hvor lyden og vibrationerne fra skålene/stemmegaflerne bevæger sig op og ud fra skålene, og derfor kan bade både din krop og dit sind i helende frekvenser. Skålene placeres tæt på kroppen, og i enkelte tilfælde direkte på kroppen.
Klanghealing også kaldes klangmassage, benytter sig af specifikke skåle der er produceret til primært at producere vibrationer og frekvenser der bevæger sig ud og nedad. Klangskåle ”synger” ikke på samme måde som syngeskålene, og placeres direkte på kroppen, og i enkelte tilfælde tæt på kroppen.
Syngeskåle har været brugt i flere århundrede, de fleste stammer fra Kina og Tibet.
Skålene er både blevet brugt til opbevaring af mad og vand, samt ofringer til guderne.
Helbredende og meditativ brug, med lydhealing som fokus, startede i templerne, hvor munkene brugte dem. Klangskåle og syngeskåle har længe været brugt i Tyskland og er så småt ved at blive mere udbredt. De benyttes blandt andet i udlandet oftere og oftere i forbindelse med behandling på hospitaler.
Syngeskåle kan være lavet af krystal eller metal. Begge typer skåle har oprindelse i Kina og Tibet. Syngeskåle af metal er produceret af 7 metaller. De antikke skåle blev oprindeligt produceret med: guld, sølv, kviksølv, kobber, jern, tin og bly. Nye skåle produceres uden bly, men dette metal vil kunne forefindes i antikke skåle.
Skålene kan være maskinelt produceret eller manuelt i hånden, manuelt fremstillet skåle er alle unikke, hvorfor de har individuelle klange og vibrationer, i forhold til maskinelt fremstillede skål, hvor man kan sikre at skålene skaber lige præcist den vibration, tone og frekvens som ønskes.
Klangskåle er produceret af 12 metaller. (11 nye metaller + et metal fra en tidligere skål) Lyden fra en klangskål er mere rund og ikke så høj som fra en syngeskål. Skålene er ny produceret og baseret på forskning i terapeutiske metoder. Klangskåle synger ikke på samme måde som syngeskåle, men er er gode til at skabe afslapning, ro og generelt velvære.
Alle tilfælde af tinnitus er forskellige, og kan have forskellig årsag; fra akutte høreskader, skader opstået over længere tid til stress fremkaldt tinnitus, ligesom det kan have karakter af alt fra; en høj hyletone til dyb brummen. Jeg kan derfor ikke love, at en lydhealing vil kunne fjerne eller lette din tinnitus. Hvad der virker for en person, virker ikke nødvendigvis for en anden.
Jeg har haft stor succes med at afhjælpe tinnitus i mine klienter ved brug af yoga, og ved at tilføje lydhealing, er dette kun blevet bedre. En stor del af processen er at sætte sig intensionen om healing, og jo mere åben du er for selve processen, jo højere sandsynlighed for succes.
Jeg benytter flere klangskåle til at skabe dybe frekvenser i stedet for højere toner, som skaber resonans med din krop, og åbner op for energi flowet i kroppen ved at fjerne ubalancer i medianbanerne, muskler og organer, så kroppens egen healing proces hjælpes i gang.
Jeg anbefaler primært lydbad til gravide. Hos et foster er hørelsen udviklet omkring 18-20 uge, og det er almindeligt kendt, at det er godt at tale til din lille ny, og eventuelt spille (klassisk) musik for det. Et lydbad er derfor særlig gavnligt for gravide, da der her er tale om afspænding af både mor og barn.
Det anbefales dog, ikke at tage en behandling i de sidste uger op til selve fødslen, da vibrationerne fra skålene især bevæger sig igennem væske, og derfor kan igangsætte selve fødslen.
Klangmassage er oplagt til dig som er mere touch sensitiv, eller døjer med bindevævslidelser. Her er ingen direkte kropskontakt og det er vibrationerne fra skålene der udfører massagen på muskler, led, knogler, organer og bindevæv. Hvis du oplever, at berøring og tryk på huden kan føles direkte smertefuldt eller ubehageligt, kan klangmassage være det perfekte alternativ til almindelig massage, da frekvenserne fra skålene arbejder helt ned på celle niveau, og der er ingen direkte tryk eller fysisk berøring.
Yoga er ligeledes et rigtig godt værktøj, til at arbejde med et sensitivt bindevæv. I yoga hydreres og strækkes bindevævet, så energi flow genetableres og bindevævet detoxes. Hvilket skaber et mere fleksibelt og sundt bindevæv.
Der er forsket i om lydhealing har nogen effekt på healing af knoglebrud. Man har fundet at det ser ud til at knogler heler hurtigere, når klanghealing tilføjes i healingsprocessen.
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du velkommen til at tage fat i mig.
Bare kontakt mig, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt. 😊